Har du emner der skal produceres? Få tilbud her!

CNC-fræsning

CNC-fræsning er en af maskinbranchens vigtige bearbejdningsprocesser. Processen en spåntagende bearbejdning og foregår ved at et emne er spændt fast til et bevægeligt plan, og et roterende hoved med flere skær fjerner materiale fra emnet.

Der kan arbejdes i mange materialer f.eks. Alu, stål, kobber, træ, plast osv. Værktøjer og skærehastigheder tilpasses det enkelte matreriale og komponentens udformning.

Fræsemaskinen opererer i flere akser, hvor hovedparten af emner kan produceres i en 3-akser CNC-fræser, mens de komplekse emner kan laves i en 5-akset fræser.

CNC fræsning programmeres med et dertil hørende CAM-program. Et CAM-program kan importere CAD-filer i mange formater. Typisk importeres Step eller Iges formaterne. Her går informationer om f.eks. gevind tabt, og der skal i programmet gøres noget aktivt for at genkende et gevind. Importeres der CAD-filer direkte i et originalt format fra solidworks, inventor eller f.eks. Creo, går denne information ikke tabt, og programmet kan selv genkende gevindstørrelser og dybder. Ydermere kan revisionsforskelle genkendes i programmet, denne information går tabt ved import af step og iges.

 

 

5-akset CNC-fræsning, 3-akset CNC-fræsning

 

3-akset fræsning

Hovedparten af de fræste emner der produceres kan fræses i en 3-akset fræser.

5-akset CNC-fræsning

Er geometri meget kompliceret kan der bruges 5-akset fræsning.

CNC-fræsning i træ

I træindustrien afbejdes der oftest med en 3-akset CNC-fræser. Denne er ofte referet til som en CNC-router og er udformet noget anderledes end fræsere til metalindustrien. Træpladerne eller træklodserne fikseres oftest med et vakuumplan.